Det hidtil stærkeste studie af synstræning efter hjernerystelse er CONCUSS-studiet, som blev publiceret i British Journal of Sports Medicine i 2026. Det er det første større randomiserede kontrollerede studie (RCT), der specifikt har undersøgt effekten af målrettet synstræning hos personer med konvergensinsufficiens efter hjernerystelse.

Forskerne randomiserede 106 deltagere i alderen 11–25 år, som fortsat havde symptomer og målbare problemer med konvergens 4–24 uger efter deres hjernerystelse. I alt 104 deltagere indgik i analysen efter de første seks uger.

Deltagerne blev tilfældigt fordelt til enten at begynde et struktureret synstræningsforløb med det samme eller vente seks uger, før behandlingen blev påbegyndt. Dermed kunne forskerne sammenligne udviklingen hos en gruppe, der modtog synstræning, med en tilsvarende gruppe, som endnu ikke var begyndt på træningen. Begge grupper modtog samtidig den sædvanlige behandling og vejledning efter hjernerystelse.

Synstræningen bestod af to ugentlige, superviserede behandlinger på klinikken kombineret med cirka 15 minutters hjemmetræning tre gange om ugen på dage uden kliniktræning. Programmet omfattede vergens- og akkommodationstræning samt øvelser for hurtige blikskift (sakkader) og følgebevægelser. Det var tilpasset personer med hjernerystelse ved også at inddrage bevægelser af hoved og krop. Formålet var gradvist at udfordre samspillet mellem syn og bevægelse.

Fremmødet til træningen på klinikken var meget højt, og 99 % af de planlagte sessioner blev gennemført. Den elektronisk registrerede del af hjemmetræningen blev gennemført mindre konsekvent. Denne registrering omfattede dog ikke nødvendigvis alle deltagernes øvrige hjemmeøvelser.

Resultaterne

Efter seks uger var der tydelig forskel mellem grupperne. På et samlet mål for konvergensnærpunkt (NPC) og positiv fusional vergens (PFV) blev 88 % i behandlingsgruppen klassificeret som forbedrede eller succesfuldt behandlede. Det samme gjaldt kun 8 % i gruppen, som endnu ikke var begyndt på synstræningen.

Konvergensnærpunktet beskriver, hvor tæt øjnene kan samarbejde om et objekt. Positiv fusional vergens er et mål for øjnenes evne til at dreje indad og samtidig fastholde ét samlet billede.

Der blev også fundet en tydelig forskel i deltagernes synsrelaterede symptomer. I behandlingsgruppen opnåede 79 % en klinisk relevant symptomforbedring mod 13 % i gruppen, der ventede på synstræning. Da ventegruppen senere modtog den samme behandling, opnåede den tilsvarende forbedringer.

Studiet er særligt vigtigt, fordi det kombinerer et relativt stort deltagerantal med et randomiseret design og et velbeskrevet træningsprogram. Det gør CONCUSS-studiet til det hidtil mest robuste forskningsgrundlag for målrettet vergens- og akkommodationstræning hos unge med vedvarende, symptomgivende konvergensinsufficiens efter hjernerystelse.

Hvad skete der i hjernen?

I et tilknyttet fMRI-delstudie blev 54 deltagere undersøgt før og efter synstræningen. Efter behandlingen fandt forskerne øget aktivitet i dele af synsbarken og lillehjernen. Nogle af ændringerne hang sammen med forbedringer i blandt andet konvergensnærpunktet, positiv fusional vergens og andre mål for øjnenes samarbejde.

En fMRI-scanning registrerer ændringer i blodets iltning og giver dermed et indirekte mål for aktiviteten i forskellige dele af hjernen.

Resultaterne peger på, at forbedringerne i synsfunktionen blev ledsaget af ændringer i hjernens aktivitet. Da delstudiet ikke havde en ubehandlet gruppe med hjernerystelse, som blev fulgt med fMRI på samme måde, kan det dog ikke alene fastslå, at ændringerne skyldtes synstræningen.

Hvad betyder det for dig?

CONCUSS-studiet giver det stærkeste forskningsbevis, vi har i dag, for at målrettet synstræning kan gøre en reel forskel for unge med vedvarende synsproblemer efter hjernerystelse. Det ændrer ikke på, at hver person er forskellig — men det understreger vigtigheden af en grundig synsundersøgelse, hvis symptomerne fortsætter.

Læs mere om, hvordan vi undersøger og behandler synsproblemer efter hjernerystelse her, eller book en uforpligtende samtale.

Referencer

1. Alvarez TL, et al. The CONCUSS randomised clinical trial of vergence/accommodative therapy for concussion-related symptomatic convergence insufficiency in participants 11–25 years old. British Journal of Sports Medicine. 2026;60(5):340–354. doi:10.1136/bjsports-2025-109807.
2. Sangoi A, Hajebrahimi F, Gohel S, Scheiman M, Goodman A, Noble M, Alvarez TL. Functional activity changes after vergence and accommodative rehabilitation of concussion-related convergence insufficiency: a longitudinal clinical trial using functional magnetic resonance imaging. Frontiers in Neuroscience. 2025;19:1703781. doi:10.3389/fnins.2025.1703781.